Vort modersmål er dejligt
Vers 1
Vort modersmål er dejligt, det har så mild en klang;
hvormed skal jeg ligne og prise det i sang?
En højbåren jomfru, en ædel kongebrud,
//: og hun er så ung, og så yndig ser hun ud! ://
Vers 2
Hun lægger os på læben hvert godt og kraftigt ord
til elskovs sagte bønner, til sejrens stolte kor;
er hjertet trangt af sorgen, og svulmer det af lyst,
//: hun skænker os tonen, som lette kan vort bryst. ://
Vers 3
Og om i øst og vest vi har sværmet og søgt
de svundne tiders visdom, de fjerne landes kløgt,
hun lokker, og hun drager, vi følger hendes bud,
//: for hun er så ung, og så yndig ser hun ud! ://
Vers 4
De fremmede, de tænkte at volde hende sorg,
de bød hende trældom i hendes egen borg;
men just som de mente, hun var i bånd og bast,
//: da lo hun så hjerteligt, at alle lænker brast. ://
Vers 5
Og alle de skjalde, hun skænked ordets magt,
de blev om hendes sæde en stærk og trofast vagt;
hver sang, som folket kender og lytter til med lyst,
//: den blev en ring i brynjen, som dækker hendes bryst. ://
Vers 6
Hver kraftigt skæmt, som lokker på læben frem et smil,
den blev i hendes kogger en hvas og vinget pil;
hvert ord, der kom fra hjertet, og som til hjertet når,
//: det blev en sten i muren, der hegner hendes gård. ://
Vers 7
Og årene, de rulle og skiftes om på jord,
og vore navne glemmes som sne, der faldt i fjor.
Og slægt efter slægt segner hen på nornens bud;
//: men hun er så ung, og så yndig ser hun ud! ://
- Også kendt som
- Modersmålet
- Tekst
- Edvard Lembcke
- Musik
- Dansk folkemelodi
- År
- Teksten 1859, melodien en gammel dansk folkemelodi
- Oprindelse
- Dansk
fædrelandssang fællessang klassiker
Historien bag
Edvard Lembcke skrev sangen i 1859 midt i den nationale strid om Sønderjylland, hvor kampen for det danske sprog var selve grundlaget for den danske bevægelse. Sangen tegner modersmålet som en højbåren jomfru og en ung kongebrud, og de fire sidste vers peger på humoren, skjaldene og det ord, der kommer fra hjertet, som det, der holdt sproget oppe, da det blev trængt af tysk. Den er bevidst mere afdæmpet end tidens øvrige sprogsange, og det var fremsynet at fremhæve humoren: netop den blev et af de stærkeste våben mod fortyskningen i Nordslesvig efter 1864. Den synges på en gammel dansk folkemelodi. Under besættelsen var den en af alsangens mest brugte sange. Den stod på programmet ved det første alsangsstævne i Aalborg 4. juli 1940, og i Haderslev valgte man den bevidst blandt de sange, de preussiske myndigheder tidligere havde forbudt ved offentlige møder.