Og de bar stadig øl ind

Vers 1

Der sad ti kæmper i gildesalen
Og lytted' muntre til skjæmt fra skjalden
Et mægtigt højreb på bålet drejed'
De åd og drak- navnlig drak - for meget
For de bar stadig øl ind.

Vers 2

Og hist på fjorden lå viking´snekken
med dragesejlet og skjolderækken,
men ingen tænkte på ufredsfærden,
i dag var tvedragt ej deres verden,
for de bar stadig øl ind.

Vers 3

Og deres kvinder sad surt i krog'ne,
Med kast af kødben man holdt dem vågne,
For der var højreb, og der var høj-ræb,
Og deres høvding åd med en møggreb.
Og de bar stadig øl ind.

Vers 4

Man slog på skjolde, og skjalden harpen,
Han sang og skæmted' og var forvarpen;
Det var det jordiske skønne Valhal,
Men pluds'lig blev deres høvding hal'gal
Og de bar stadig øl ind.

Vers 5

Han skreg: "Nu springer jeg over ilden"
Til megen moro det straks blev kilden.
Han sprang med kraft, men han blev forfjumsen
Til alles skræk gik der ild i numsen
Men de bar stadig øl ind.

Vers 6

Da de fik slukket de fæle gnister
Var høvding Hagbart ble'et olm og bister;
Han dræbte trende mand med sin kølle,
For Hagbart var noget af en bølle...
Men de bar stadig øl ind.

Vers 7

Så blev der moro og kamp og kiven,
Selv dronning Sigrid kom ind med riven;
De sled og slagted' og slog hinanden,
Og Uffe Fredegod fik på panden
Men de bar stadig øl ind.

Vers 8

Fru Hildur endte i sulekarret
Og Gamle Gorm fik sin isse arret;
Da skreg Stig Styrvoldt, hvis kind var furet:
"Nu vil jeg storme til jomfruburet ! "
Men de bar stadig øl ind.

Vers 9

Did gik da jagten med slag og slingren,
Niels Nisseøl faldt og brækked' fingren'
Med sprut og spytten som styrtesøer
De styrted' løs på de vakre møer -
Men de bar stadig øl ind

Vers 10

Så kom da natten, og månen lyste,
I kæmpers favntag hver jomfru gyste.
Og smækkys gjalded' og kjortler revned'
Og ingen bid of nogen mø blev levnet;
Men de bar stadig øl ind.

Vers 11

Da morg'nen gryed' lå alle udstrakt
Og ingen skåler blev længre udbragt.
Men da de vågned' og det var silde,
Syn's alle, det var et herligt gilde -
For de bar stadig øl ind.

Vers 12

Du gæve viking med horn på hjelmen,
du fyldte skæbnen med skæmt og skælve.
Du drak din mjød, og du drog i møen.
Hil dig! Du herlige søn af søen
Der bæres stadig øl ind